Rejseblog fra Sydamerika

Efter at have haft nogle fantastiske dage i Floreanopolis drog vi mod Foz da Iguaçu i Brasilien.
Efter smaa 20 timers buskoersel ankom vi til byen til en smuk solopgang.

Vi fandt hurtigt vores hostel, Bambu Hostel (som paa trods af navnet er rigtig fint)

Paa begge sider af vandfaldet er der nationalparker, designet til at traekke penge ud af turister der er dumme nok til at betale for at se paa vand, og vores plan var at bruge foerste dag paa den brasilianske side, og anden dag paa den argentinske.

Vi fandt hurtigt en bus mod den brasilianske side af faldene - troede vi. Vi burde maaske have reageret paa at chauffoeren kvitterede med det spanske 'gracias' i stedet for det brasilianske 'obrigado', for pludselig satte bussen os af ved den brasilianske graense.
I vores ankomstkoger var det lykkedes os at tage bussen den forkerte vej, men vi besluttede os for at bytte om paa planerne, og tage den argentiske side foerst - dette skulle dog vise sig at blive et lidt omstaendigt moede med argentinsk bureaukrati.

Efter at vaere blevet sat af paa den brasilianske graense, skulle alle gringos ud og have stemplet pas. I mellemtiden var bussen koert, saa vi kunne paent vente paa en ny.
Denne kom 20 minutter efter, koerte os til den argentinske graense hvor vi skulle ud, stemple vores pas, og vente paa en ny bus.
Denne bus tog os til byens busstation, hvor vi skulle skifte til en ny bus (!!).

Foerst blev vi dog gjort opmaerksomme paa at vi kun kunne betale med lokal valuta i nationalparken. Fair nok, men taget i betragtning at langt stoerstedelen af stationens brugere er turister, ville det det vaere for let at placere en ATM paa stationen, eller ved nationalparken - man skulle 4 blokke vaek for at finde en bank eller et vekselkontor.

Hvis man fik den sindsyge ide at krydse den utrafikerede busterminal, blev man anraabt og befloejtet af:
..hvis job aabenbart var at passe paa (laes: genere) turisterne mest muligt, saa man blev tvunget til at gaa hele vejen rundt om stationen, i stedet for de 5 meter ud til vejen.

MEN - det skulle ikke slaa os af pinden, saa vi satte ved godt mod kursen mod parken.

Parken er rimelig kommercialiseret (de er ikke blege for at skilte med at turister faar lov at slippe 3 gange prisen for de lokale), men omraadet og vandfaldene er super flotte:

Faldene er hoejere end Niagara Falls og bredere end Victoria Falls (i ifoelge vores guides langt flottere end begge ).
Det stoerste fald er Gargantua Do Diablo, hvor man virkelig kan se og hoere vandets enorme kraft:

I dag tog Magnus og jeg saa turen til den brasilianske side, mens Aske havde en fridag paa hostellet - man kommer ikke saa taet paa det stoerste fald som fra den argentinske side, men faar til gengaeld en unik udsigt ud over det smukke omraade:

Kaempe oplevelse at se faldene igen i dag - vi har vaeret i flere store byer og mange laekre strande, men nu havde vi mulighed for at se lidt af Brasiliens smukke natur!

Rasmus