Rejseblogs fra Travellerspoint

La Paz, Bolivia

Byen flydende med bowlerhatte og coke...!

sunny 26 °C

Saa fik vi oeget antallet af stempler i vores pas med et ikke helt planlagt Land: Bolivia.

Da vi traadte ud af flyveren fra Buenos Aires saas forskellen paa det civiliserede Argentina til det mindre udviklede og militaerstyrede Bolivia. Alle politifolk havde groenne militaeruniformer og stilte os straks op i en koe hvor man blev checket.

Vores taxachauffoer var ogsaa af en anden kaliber. Han paastod at have taxameter, men havde det ikke. herefter aftalte vi 50 bolivianers i alt (ogsaa kaldet Bobs - den er go nok). Da vi ankom til hostel var prisen selvfoelgelig 50 bobs per mand - no way sagde vi og gav ham 70 i alt og smuttede.

la_paz_by.jpg

Hovedstaden La Paz er smukt belliggende i 3800 meters hoejde paa klippesider og i dalen mellem klippesiderne.

haetteklaedte.jpg

En stor del af indbyggerne i la Paz har indiansk oprindelse - dog kristne, hvilket blev vist i en lidt maerkvaerdig parrade. Drengene var i blaa skoleuniformer og underlige haetter, pigerne i kitler og pensionisterne i forskellige kjoler. Dertil kom militaerfolk og orkester og som kransekagefiguren en praest som gik rundt og sang i megafon, men som slet ikke lagde maerke til at han var 1,5 sekund efter folkemaengden...

bowlerhat.jpg

Mange af de aeldre damer havde en helt speciel mode: Bowlerhatten. Den fandtes i forskellige variationer og med forskellige farvede baand. Placeringen skulle vaere lidt skraat. Dette smarte modefaenomen skyldes vist arven efter spanierne, hvor det var et statussymbol at have hoeje hatte og bowlerhatte...

Paa hostel boede hovedsagligt Irlaendere og Englaendere (De mener selv der er meget stor forskel), som vi i starten undrede os over hvorfor sov saa laenge, vroevlede eller talte alt for hurtigt med meget smaa pupiller. Det skulle den foerste aften vise sig at de alle var i La Paz for at faa billig kokain...

Aske havde som saedvanlig gang i en af de unge engelske kvindfolk (Lise), som ikke kunne slippe udenom hans charme. De tog derfor i byen med et slaeng englaendere for at feste. Baren de tog paa var dog ikke helt almindelig: Da Aske forseogte at spoerge om oelprisen misforstod bartenderen fuldstaendigt og hev en pose coke frem - ja det kostede skam 20 kr per gram coke...
Englaenderne havde allerede da koebt rigeligt med sne og placerede sig i en rundkreds om en kaempe bunke til op mod 1000 kr - saa var der sku fest!... Aske og den kommende forsvarsadvokat Lise benyttede sig dog ikke af tilbuddet, men saa til mens englaenderne efter hver bane forsvandt laengere og laengere vaek i taagerne... fx Dan som naegtede at drikke vand fordi han mente det var fra toiletkummen...

Den sidste dag besluttede vi os for at bevaege os yderligere ind i Bolivias underverden: Vi ville ind i det beroemte og brygtede San Pedro Prison. En af englaenderne havde telefonkontakt til en Sydafrikansk indsat, som bevilgede os adgang til faengslet. Vi fik besked paa at medbringe gaver, saa vi koebte 40-100 smoeger hver og en gang chokoladebarer.

san_pedro_3.jpg

Ved indgangen blev vi af vagterne checket i hoved og *** og blev derefter lukket ind igennem et stort metalhegn - Her efterlod vagterne os! Vi blev modtaget af en indsat, som viste os faengselsgaarden hvor der sad indsatte og chillede i solen. Herefter kom vi op i en af cellerne, hvor en af lederne tog imod os. Hans celle var naermere en 1 vaerelses lejlighed med stor seng og toilet. Her kunne vi ellers aflevere vores gaver og kunne koebe en rundtur i faengslet for 135 kr. per mand.

san_pedro_4.jpg

Paa rundturen kom vi forbi indsatte boern som spillede pool, styrketraeningsrummet og een af de stoerste bosser som havde en 3 etagers lejlighed. Han var columbianer og skulle eftersigende have siddet inde i 16 aar - for hvad turde vi slet ikke spoerge om... Han var dog meget imoedekommende og gav haand, hvorefter vi skulle vise hvor Danmark laa paa et verdenskort. Vi gav haand igen og smuttede tilbage til den foerste leder.

Den foerste leder som var portugiser var i overlegent straalende humoer. Han spurgte om vi traengte til noget - for her kunne man faa alt... Man var da naesten dum hvis man ikke koebte en joint for 5 kr. eller et gram coke for 10 kr...

aske_traet.jpg

Aske valgte dog at koebe en burger - hvilket han 24 timer senere grueligt skulle fortryde som kan ses paa billedet... :-)
Samtidig kunne Rogvi ikke tale pga en halsbakterie, saa det var en fantastisk hyggelig aften :-)

Derefter var der doemt informationsklub/diskussionsklub. Portugiseren fortalte at hvis vi var saa dumme at blive snuppet af vagterne med stoffer herinde ville vi omgaaende faa 7 maaneder i faengsel. Derefter ville man kunne sidde 2,5 aar uden egentlig rettergang mens bolivianske jurister langsomt startede ens sag... Alle undersoegte lige deres lommer endnu en gang... Rogvi og jeg proevede ogsaa at diskutere med ham, men han gad ikke engang lytte til hvad vi sagde...

I rummet sad ogsaa en narkosmugler som havde vaeret i faengsel 3 gange foer. Blandt andet havde han reddet fra pakistan til Iran paa kamel med 10 kg kokain. Herefter var han floejet til Sydafrika - hvor han blev knaldet...
Derudover fortalte portugiseren om den nye japaner i faengslet som de proevede at faa med i deres "broderskab". Han var lejemorder og arbejdede som snigskytte. Han havde skudt en japaner som skyldte penge med en riffel fra en lejlighed, men var blevet knaldet da politiet havde kunne se skuddet fra vinduet...

Efter en lang lektion i hvorfor misbrugerne var ligesaa slemme som dealerne og hvorfor coke skulle legaliseres og hvor stolt portugiseren var over at hele hans familie fra oldefar, farfar, ham selv osv. sad i faengsel, besluttede vi os for at betale os smutte ud af galehuset...

Da vi gik over gaardspladsen gik vi lige forbi en japaner siddende i stor tyk laederjakke og skulende mod os igennem sine solbriller. Med en rislen ned af ryggen skyndte vi os ud af faengslet.

san_pedro_5.jpg

Et eksempel paa knivstik fra faengslet...

Der er skrevet en bog om faengslet: "Marching Powder" som beskriver hvordan faengslet er sin egen verden med egne love. Man koeber selv sin celle af andre fanger og bliver medlem af et broderskab. Billederne paa bloggen her er fra http://www.marchingpowder.com

Siden vi skriver dette indlaeg overlevede vi jo - og det var en fantastisk intens og speciel oplevelse. Nu er vi i Cusco hvor her er en del mere fredeligt og indtil videre ingen bjerge af coke :-)

Imorgen tager vi paa et 5 dages trek til Machu Pichu saa der er sikkert ingen telefon forbindelse...

Over & Out
Magnus

Skrevet af Avnstorp 16:23 Gemt i Bolivia Tagged backpacking

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Kommentarer

Endelig nyt til os blog-hungrende mennesker, der klistrer fast til vores boeger i den danske sommerhede (som saedvanlig holder skyerne paa vandet liiiige indtil Roskilde!)
Husk at koebe souvenirs med hjem ik. Be om en af de der blaa haetter. Supersmart ser det ud :)

af marierogvi

Hov og husk: JUST SAY NO! Once you go snow, you never go back.. Eller noget. Men det ved I laeger jo nok! (Soeskende maa os godt formane. Saa slipper alle de gamle for at goere det!)

af marierogvi

Blaa haette? Du kan faa en bowlerhat :-)
Vi har paent holdt os fra coken - og tror dealerne blev lidt traette af at hoere paa os snakke om afhaengighed og receptoraffinitet.
Det er kun brugerne der er slemme, og det er ikke til diskussion! (selvom flere af dem saa ud til at de selv havde faaet lidt for meget til naesen..)

af Rogvi

Denne blog kræver, at du er logget på som medlem af Travellerspoint for at kunne skrive en kommentar.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint