Rejseblog fra Sydamerika

Hej allesammen. Lad mig starte med at sige jeg er ked af at vi ikke har skrevet noget foer paa bloggen, men vi i den sidste uge ikke har vaeret i naerheden af internet (forklaring foelger i naeste blogindlaeg).

Vi ankom til Quito i en af de saedvanlige skrammel-busser uden aircondission, froensede saedder som havde revet sig loes og med prustende, smaafjertende, overvaegtige peruvianske madammer. Heldigvis var det en kort koeretur fra Mancora paa soelle 19 timer og man kunne altid nyde den uforsaaelige spanske "giro 413" ligende pop, som tordnede ud af et par skrattende hoejtalere.

Rundt om Quito er der en del hoeje bjerge og brusende floder. Vi var rimelig hooket paa at bestige Cotopaxi da dette bjerg boed paa barske vejrforhold, smuk udsigt og massere af sne.

Peaken laa i 5.897 meters hoejte og da ingen af os var aklimatiserede maatte denne adventure maettede plan droppes Der var heldigvis andre muligheder for at faa pulsen lidt op og adrenalinen-spejlet til at stige Riverrafting i en svaerhedsgrad 4 paa en flod i naerheden af Otavalo - yes sir!

Til moedrene: Sikkerheden var fin og som bevis kan man her se os proever hjelme og redningsvaeste.

Det klassiske gruppebillede inden turen. Gruppen bestod af 2 guider, et ungt canadisk par, en fransk pige og os.

Derefter skulle vi laere nogle faa kommandoer inden det gik loes for alvor, som for eksempel ro baglaens i den ene og KUN den ene side, ro kraftigere og kast dig ned i baaden!

Da der havde vaeret et voldsomt regnvejr dagen forinden var floden kraftigere og flowet hurtigere, saa turen der normalt tog 1,5 time blev estimeret til 45 min. Svaerhedsgraeden gik derfor ogsaa fra 4 til 4+, eureca eureca

Her er vi saa afsted.

Vi sad paa kanten af gummibaaden og holdt krampangtig fast ved at saette foedderne i spaend. Det vivlende vand skyllede indover baaden og jeg fandt ved denne lejlighed ud af at mit ur ikke er vandtaet Det var en super fed tur specielt naar baaden blev skudt en meters penge op i luften og man kunne maerke at den eneste kontakt man havde med baaden var ens fastlaaste ankler. Der gik dog heller ikke lang tid foer den canatiske fyr faldt i floden og kom i klemme mellem baaden og en stor sten, men der skete ikke noget alvorligt ud over de "psykiske" men. Fyren var ikke den hurtigste knallert paa molen og uden at lyde alt for sexistisk roede han som en teenage toes. Hans kaereste var ikke meget bedre, da hun ikke forstod kommandoerne saa det var ca. fifty/fifty om hun roede forlaens eller baglaens!?? Disse 2 uslinge af et par blegfede, landkrabbe canadiere blev aarsagen til at guiderne valgte at stoppe raftingen paa halvvejen

Vi havde afleveret vores flipfloppers til driveren, saa den smertefulde og uforudsete/uoenskede gaatur gennem en naaleskov var lige prikken over i´et...

Om eftermiddagen gik vi paa marked i Otavalo og fik koebt en masse goegl og lidt gaver. Ecuador er kendt for deres production af hatte og jeg fik mig endelig en ny gringo hat. Her ser vi hatten placeret coket paa hovedet af gangsteren "baby-face"

De oevrige dage gik med almen hygge, saasom guitar-spil, Indianer Jones 4 biff tur, en tur til frisoeren med der tilhoerende gammeldags barbering med rave-kniv, en tur paa casino og spaseretur i den gamle bydel hvor vi fik set en masse gamle bygninger og flotte katedraler.

Lige nu befinder vi os paa Galapagos, hvor vi lige er kommet hjem fra 7 dages cruise... Men som sagt mere om det naeste gang!

Love Aske