Rejseblog fra Sydamerika

Naeste morgen startede vi med at sejle mod lufthavnen, smide de canadiske og hollandske par af, og fik 5 nye passagerer om bord - saa udover de to aeldre hollaendere fik vi et hollandsk par (hvor manden 24/7 opfoerte sig som klassens klovn), en pensioneret argentinsk laege, en 25-aarig engelsk flyingenioer og en belgisk revisor, saa vi var efterhaanden en noget broget, men lystig, forsamling

Vi sejlede herefter til Mosquera Island, til hvad vores guide betegnede som en 'sea lion kindergarten'. Vi fattede ikke helt hvad han mente, indtil vi naermede os land.

Da vi lagde til, samlede 10-15 babysoeloever sig straks omkring baaden, og begyndte at lege omkring den.
De var meget interesserede, og begyndt at bide i en af hollaendernes shorts!

Vi fik dog viftet dem vaek, da moderen nogle gange ikke vil genkende ungen hvis den lugter for meget af hollaender.
Hvis man viste for truende adfaerd, kom fatte dog og beskyttede ungerne:

Cesar fortalte igen meget entutiastisk om dyrenes 'corpulation, corpulation, corpulation'. Hvor flere af fuglene er monogame, har hver soeloeve-alfahan omkring 40-50 hunner - paa hver oe han besoeger og bestyrer! Vi blev hurtigt enige om hvilket dyr vi vil genfoedes som..

Vi snorklede herefter med soeloeverne, der var enormt legesyge (og holdt os i behoerig afstand fra hannen, der med sin kampvaegt paa smaa 300 kilo nok kunne saette selv en standhaftig viking ud af spil :-))
Nu har vi jo forsoegt med skiftende held med surfing, men det kunne vaere vi skulle laere noget af soeloeverne, der lystigt brugte boelgerne i braendingen til at surfe

Om eftermiddagen besoegte vi Santa Fé Island, der ogsaa er befolket af mange soeloever.

De laa og slaengede sig paa stranden, og fladede ud paa traestammer.

Udover soeloeverne er Mosquera ogsaa kendt for sine landiguaner, der lever af den kulinariske oplevelse toerre blade..

Efter at have snorklet med soeloeverne tog vi mod Santa Fé island. Hvor Mosquera er kendt for sine landiguaner, er Santa Fé kendt for sine sorte marine iguaner. Iguanerne er langt fra bange for mennesker, og poser gerne for kameraet

Naeste morgen startede vi med at sejle til Punta Suarez, der er mere kendt for sine fugle - her en Galapagos Hoeg:

I modsaetning til blue-footed boobier er deres faetter, Nazca boobier, lidt mindre wack, men ogsaa det kedeligere at se paa.

Paa oeen lever desuden er stort antal albatrosser. De er imponerende fugle, med et vingefang paa naesten 2.5 meter!

Albatrosser kan 8 forskellige dancemoves (bl.a. faegte med naebbet og vifte med vingerne), som de oever sig paa med flere forskellige partnere. Efterhaanden indsnaevres partneren dog til en enkelt og moenstrene indsnaevres, saa albatrosserne herefter har en partner for livet, som de danser en unik dans med :-)

Naer albatrossernes reder findes der saakaldte blowholes, hvor boelgerne faar en gejserlignende effekt naar de rammer kysten.

Vi lagde an ved en af Galapagos kendte farvede strande, denne gang en groen strand. Bag ved stranden laa en lille grumset soe, hvor nogle af oeens 40 flamingoer havde slaaet sig ned.

Da vi kom tilbage fra flamingoerne, cirklede 5-10 fregatfugle omkring nogle smaa huller paa stranden.

Vores guide skraemte dem vaek, og nede i hullet fandt vi ud af hvad fuglene havde vaeret saa interesserede i - denne lille, skraemte ven:

Vi fik hjulpet den lille skildpadde ud i havet, hvor den forhaabentligvis overlevede, og faar et godt liv paa 150 aar.

Naeste morgen vaagnede vi op til det fineste turkisblaa hav, ved Isla Bahia :-)

Paa Isla Bahia ligger et primitivt postkontor, som har eksisteret siden midten af 1700-tallet. Konceptet er simpelt - man laegger et brev/postkort, og venter paa at der er nogen der kommer forbi der skal hjem til et sted taet paa, som saa kan tage kortet med.

Der laa et enkelt postkort til DK som vi bringer med os hjem. Bagved det ubemandede postkontor ligger nogle huler som vi gik paa udforskning i. Vi havde 4 fesne lommelygter med til 10 personer, saa vi stavrede os frem i moerket - i den bagerste del af hulerne kommer havvandet ind, og man kunne svoemme gennem resten:

Herefter sejlede vi til Corona del Diablo, hvor noget af oeens fineste snorkling findes. Vi snorklede med havskildpadder, barracudaer, kaempe fiskestimer, og en blanding af white-tip og Galapagos hajer.
Paa et tidspunkt begyndt en hajerne at cirkle under os, og gik til angreb paa en fisk. Vores guide var meget forundet over at hajen begyndte at spise ved hoejlys dag - indtil vi kom op i baaden, og saa Askes skulder:

Under en gentlemanredning af en piges svoemmefod, havde han skrabet skulderen mod en klippe, og hans blod gjorde hajerne aggressive (omend de stadig ikke var interesserede i os, men i fiskene).
Arret giver nu anledning til vilde hajhistorier fra de syv have, til at charmere pigerne :-)

Eftermiddagen boed paa et sidste oebesoeg, hvor vi mest chillede paa de laekre strande

Sidstedagen boed paa et besoeg paa endnu en skildpaddefarm - denne gang fik vi lov til selv af give den som skildpadder

Efter dette blev vi sat af i byen (Puerto Ayora), hvor vi lejede en lejlighed af vores guide Cesar, og gjorde klar til at indtage Galapagos' undervandsscene - men mere om det naeste gang :-)

Knus, kys og lovs Rasmus