Rejseblog fra Sydamerika

Efter vores fabelagtige tur til Galapagos floej vi tilbage til Ecuadors Hovedstad, Quito. Byen er behagelig, indbyggerne er imoedekoemmende, og det er halvt saa dyrt som paa Galapagos - hvilket vores skrantende budget havde godt af...

Vi havde tidligere talt om hvor smukt det kunne vaere, at se sit navn paa et skilt naar man blev modtaget i lufthavenen - og pludselig var det der! Hr. Rogvi's navn stod med store bogstaver - vores rejsebureau havde arrangeret afhentning i lufthavnen. Ja ja da, De tre musketerer er blevet store kanoner!

Aftenen brugte vi paa at slappe af og forsoege at loese vores pengeproblem. Da faldt valget selvfoelgelig paa Quito's "Plaza Casino". Med vores skarpe skandinaviske hjerner havde vi jo tidligere tjent godt med dollars paa Casinoer - saa hvorfor ikke proeve at goere det igen?
Selvfoelgelig endte vi alle med at gaa derfra med vaesentlig faerre penge paa lommen...

Naeste dag tog vi rundt i Quito, som er en flot by liggende i 2850 meters hoejde:

Som i Rio D'Janeiro findes i Quito ogsaa en skytsengel som vaager over byen.

Vi kom ogsaa forbi en flot katedral:

Samme dag tog vi forbi vores rejsebureau "Zenith Travel" for at hoere om Venezuela. Her erfarede vi at Zenith Travel havde specialiseret sig i Gay Travel Tours... Blandt andet tilboed bureauet Exclusive Lesbian Cruises til Galapagos... - vi takkede for ikke at vaere endt paa et af disse! Dertil undrede Aske og jeg os over, om Rogvi mon havde haft skumle skumle planer da han bestilte rejsen hjemmefra...???

Naeste dag tog vi til "La mitat del Mundo" (Verdens midte), som ligger 1,5 time udenfor Quito. I 1979 udregnedes praecis hvor ekvator laa, saa her skulle da bygges et monument! De regnede ikke desto mindre 240 meter forkert, men det skulle ikke hindre de tre muskterer i et hurtigt visit:

Fiskesmoothie!!!

Her stod vi altsaa ud fra 1979's opfattelse paa baade den nordlige og sydlige halvkugle:

De nu veltraenede vikinger fortsatte deres akrobatiske parkour/caboiera-linje fra Machu Picchu...!

Herefter gik vi de 240 meter syd til den aegte ekvator, som nu til dags er udregnet med amerikansk militaer GPS. Her kunne man udfoere forskellige eksperimenter angaaende equator.

Blandt andet blev jordens corioliskraft testet, ved et kar fyldt med vand, hvor proppen blev trukket ud. Her kunne ses, at paa selve ekvator loeb vandet lige ned. Syd for ekvator opstod en spiral som loeb med uret, mens spiralen nord for ekvator loeb mod uret! Der var her tale om det samme kar - stillet paa samme maade, og kun flyttet ca. 3 meter nord eller syd for equator!

Saa vidt vi ved paavirker jordens corioliskraft kun store vejrsystemer, og da slet ikke et lille vandkar som flyttes 6 meter til den anden side af ekvator??? Men det var aabenbart tilfaeldet??? Paa "Wikipedia" og i "Lonely Planet" staar der det samme...

Isaer troede vi ikke paa det, da de i "Mythbusters" paa TV3 havde aflivet denne myte ved at skylle ud paa et toilet... Mythbuster's er jo to meget serioese folk maa i forstaa!

The real deal - nu med forskellige himstergimster til tests...

Dertil skulle tyngdekraften, som paa ekvator traekker direkte nedad goere det nemmere at placere et aeg paa et soem. Det lykkedes os alle at genemfoere. Her ses Rogvi:

Guiden tog os ogsaa igennem en lille tour, hvor vi hoerte om Ecuadors Amazonas (som vi jo desvaerre ikke naaede denne gang, buhu):

Et stk lille anaconda og edderkopper...

I amazonas junglen blev indtil for faa aar siden (og bliver det sikkert stadig) lavet skrumpehoveder af menneskerhoveder! Det bliver oftest gjort af en fjende eller af en aeldre person, som opfattedes som staerk eller magisk. Ved at have denne persons hoved med sig, var det en slags skytsengel.

Her vises hvordan man laver skrumpehovedet:

Og resultatet, skrumpehovedet bliver ligesaa stort som den paagaeldende persons knyttede haand:

For at overleve i regnskoven skal man besidde faerdighederne i pusteroer med giftpile. Saa det skulle vi da proeve at skyde med!

Aske var dog den eneste som fik den famoese aere at kunne blive hoevding - da han var den eneste som ramte maalet.

Andre ramte bare helt ved siden af maalet...:

I Ecuador er det en stor kunst at kunne vaeve et flot taeppe. Her uddannes drengene til at vaeve...

Saa er jeg mere til den danske version, hvor drengene uddannes i at vaeve mundaevl...

Efter touren besluttede vi os for at proeve en af Ecuador's specialretter...

soede soede marsvin...

Aske kaeler for en soed lille een af slagsen...

Saa skal de da paa grillen...!

Jeg smager paa varerne...

Til alle dyreelskere som nu hader os grueligt, skal det siges at marsvin er en meget normal spise i Ecuador - og at de smager fortraeffeligt... Dertil var raekkefoelgen af billederne ikke helt korrekt. Vi saa ikke marsvinene inden vi spiste dem. Derimod saa vi dem bagefter og blev helt forargede og kaelede med de smaa stakler, hvis skaebne vi kendte til. Derefter skyndte vi os hjemad med en lidt daarlig mavefornemmelse over at have spist kaeledyr...

Nu er vi taget til Ihla Magarita i Venezuela hvor vi nyder den sidste uge paa sandstrandende og under palmerne, inden det gaar hjemad.

Dette er mit sidste indlaeg. Haaber I har nydt at foelge vores fantatiske rejse og synes det har vaeret spaendende og godt - ogsaa selvom vi spiser marsvin!...

knus og kram
Magnus