Rejseblog fra Sydamerika

...folk der fotograferer sommerfugle...
Men nu da Aske allerede har slaaet det fast, kan vi ligesaa godt vise et par billeder af nogle af de sommerfugle vi er stoedt paa i Brasilien.

En edderkop der lidt optimistisk er gaaet til angreb paa en sommerfugl dobbelt sin egen stoerrelse:

Og endelig et par (vistnok) vaskebjoerne:

Efter at have haft nogle fantastiske dage i Floreanopolis drog vi mod Foz da Iguaçu i Brasilien.
Efter smaa 20 timers buskoersel ankom vi til byen til en smuk solopgang.

Vi fandt hurtigt vores hostel, Bambu Hostel (som paa trods af navnet er rigtig fint)

Paa begge sider af vandfaldet er der nationalparker, designet til at traekke penge ud af turister der er dumme nok til at betale for at se paa vand, og vores plan var at bruge foerste dag paa den brasilianske side, og anden dag paa den argentinske.

Vi fandt hurtigt en bus mod den brasilianske side af faldene - troede vi. Vi burde maaske have reageret paa at chauffoeren kvitterede med det spanske 'gracias' i stedet for det brasilianske 'obrigado', for pludselig satte bussen os af ved den brasilianske graense.
I vores ankomstkoger var det lykkedes os at tage bussen den forkerte vej, men vi besluttede os for at bytte om paa planerne, og tage den argentiske side foerst - dette skulle dog vise sig at blive et lidt omstaendigt moede med argentinsk bureaukrati.

Efter at vaere blevet sat af paa den brasilianske graense, skulle alle gringos ud og have stemplet pas. I mellemtiden var bussen koert, saa vi kunne paent vente paa en ny.
Denne kom 20 minutter efter, koerte os til den argentinske graense hvor vi skulle ud, stemple vores pas, og vente paa en ny bus.
Denne bus tog os til byens busstation, hvor vi skulle skifte til en ny bus (!!).

Foerst blev vi dog gjort opmaerksomme paa at vi kun kunne betale med lokal valuta i nationalparken. Fair nok, men taget i betragtning at langt stoerstedelen af stationens brugere er turister, ville det det vaere for let at placere en ATM paa stationen, eller ved nationalparken - man skulle 4 blokke vaek for at finde en bank eller et vekselkontor.

Hvis man fik den sindsyge ide at krydse den utrafikerede busterminal, blev man anraabt og befloejtet af:
..hvis job aabenbart var at passe paa (laes: genere) turisterne mest muligt, saa man blev tvunget til at gaa hele vejen rundt om stationen, i stedet for de 5 meter ud til vejen.

MEN - det skulle ikke slaa os af pinden, saa vi satte ved godt mod kursen mod parken.

Parken er rimelig kommercialiseret (de er ikke blege for at skilte med at turister faar lov at slippe 3 gange prisen for de lokale), men omraadet og vandfaldene er super flotte:

Faldene er hoejere end Niagara Falls og bredere end Victoria Falls (i ifoelge vores guides langt flottere end begge ).
Det stoerste fald er Gargantua Do Diablo, hvor man virkelig kan se og hoere vandets enorme kraft:

I dag tog Magnus og jeg saa turen til den brasilianske side, mens Aske havde en fridag paa hostellet - man kommer ikke saa taet paa det stoerste fald som fra den argentinske side, men faar til gengaeld en unik udsigt ud over det smukke omraade:

Kaempe oplevelse at se faldene igen i dag - vi har vaeret i flere store byer og mange laekre strande, men nu havde vi mulighed for at se lidt af Brasiliens smukke natur!

Rasmus

Florianopolis er en halv-oe formet som et trae eller svamp. Ved traeets roedder ligger selve byen Florianopolis og langs traeets krone en uendelig raekke af sandstrande.
Hvis man vaelger at laese lidt i Lonely Planet om byen, staar der at det er, og jeg citerer, "the 2. gay capital in brazil" kun overgaaet af Sao Paulo. I den forbindelse har jeg valgt at vise en lille billed-serie som naesten taler for sig selv

Her har vi 2 flotte fyre med matchende skjorter, som viser almindelig venskabelig stemning over for hinanden.

Fransk parmiddag i lyseroede omgivelser og en smule roedvin kan faa romantikken til at blomstre i fuld flor.

Sugar daddy...

...?!

Saa bare rolig piger. Jeres soede kaerester laegger ikke an paa andre piger

Venlig hilsen Aske

Vi havde ikke faaet nok surfing og derfor skulle vi da til Floreanopolis og holde min foedselsdag!

Vejen dertil skete i min gamle ven Nikolajs firmabil med hans kaereste Louise som shutgun. Nikolaj er shippingelev i Maersk og arbejder i Sao Paulo. Vi fik tilbuddet om koersel til Floreanopolis i gratis firmabil - og det ku vi da ikke sige nej til :-) De boede forresten gratis og helt iorden...

Paa en hoej etage var deres lejlighed... Noget siger mig at vi har valgt den forkerte brache?...

Inden gik vi paa Sushi Restaurant og catchede op med super laekker all you can eat sushi til 75 kr per mand.

Saa koerte vi ellers afsted i rasende fart med Nikolaj bag rattet i ikke mindre end 8 timer...

I floreonopolis forsoegte vi igen surfing. Her var boelgerne lavere, saa ingen af os hverken fik saar, slog hovedet eller braekkede armene - fremskridt!

Om natten fra d. 18 til den 19. april tog vi paa bar. De to herlige venner Rasmus og Aske kunne ikke dy sig for at koebe en god champagne da klokken slog 24.00 og det var min foedselsdag. Det var sku helt i orden! Dog ingen billeder herfra da vi ikke havde mere batteri, men champagnepropperne sprang :-)

Paa min foedselsdag den 19. april skulle vi ud og fejre dagen og det blev gjort med manér. Vi startede paa en laekker fransk restaurant hvor den mandlige tjener startede med at laegge an paa mig. Ved ikke om det skal tolkes godt eller daarligt, men man maa da have set ok ud :-)

Det var god mad og rigtig hyggeligt inden vi tog i byen.

Herefter tog vi paa El Divino - en fed natklub hvor vi festede igennem indtil naeste morgen! Det var en fed foedselsdag som sent gaar i glemmebogen.

Vi moedtes med Nikolaj og Louise udenfor...

Os tre gutter i hoejt humoer!

En af de lokale brasilianere

Mig som lettere paavirket af alkohol forsoeger at vise at Rogvi skal proeve at trykke paa knappen, saa tager den faktisk et billede!

Til slut en lille billedserie i den aedle kunst at laegge damer ned, udfoert af Aske M. Bohm:

Foerst har man fundet sit bytte - og man straekker armene ud for ligesom en anden zombie at angribe byttet. laeg maerke til det koncentrerede udtryk omkring munden og de spillende fingre.

Dernaest det foerste egentlige move hvor charmen bliver skruet paa. Ogsaa selvom vi naesten ikke kan sige andet end bescha bescha (betyder kys kys) som er blevet brugt med succes tidligere. Laeg maerke til den blide beroering paa hunkoennets skulder.

Til slut er byttet fanget og smiler nu genert til kameraet. Laeg maerke til Aske´s meget veltilfredse ansigtsudtryk og tilbagestoegede haar - en aegte don Juan!

Derudover - Mange tak for mails, sms, mms, telefonopkald, beskeder paa facebook og medsendte gaver! Det er dejligt at vide at folk taenker paa een selvom man er paa den anden side af jorden. Det blev jeg da helt varm om hjertet af.

Haaber ellers det gaar godt derhjemme for jer allesammen!

Knus, Kram og Kys Magnus

Vi har desvaerre ikke tid til at lave en stor update nu med billeder og historier fra Floreanopolis, men vores rejseplan er blevet aendret en smule.

I morgen tager vi mod Iguaçu vandfaldende som ligger paa graensen mellem Brasilien og Argentina, og tager dagen efter til Buenos Aires i Argentina.

Det var ikke oprindeligt planen at tage til Argentina, men vi har hoert saa meget godt om byen og landet fra mange forskellige backpackere, at vi maatte opleve det - selvom der aabenbart er lidt roeg i byen i oejeblikket

Rasmus

Efter at vaere gaaet forbi den lokale diveshop flere gange hvor den var lukket, var vi endelig heldige da vi kom tilbage fra vores fantastiske surferadventures loerdag aften.

Daniel der ejer shoppen havde vaeret paa ferie, men var klar til at koere kurser igen - Aske ville gerne certificeres (selvom han har mere dykkererfaring end Magnus og jeg skal man have et PADI-certificat for at dykke flere steder), og kunne starte sit Open Water Diver kursus naeste morgen.
Magnus kunne saa tage et Advanced Open Water Diver kursus, og jeg kunne dykke med de 4 sidste dyk, for at faa logget nogle flere dyk.

Soendag tog vi til Lagoa Azul hvor Aske lavede diverse oevelser i et lille aabent bassin og Magnus oevede sig i kompasnavigation under vandet - imens noed jeg solen paa daekket af dykkerbaaden.

Mandag var storm- og regnfyldt, og vi kunne ikke dykke - dagen blev brugt paa 3-mands whist, hvor jeg forsoeger at holde trit med de to erfarne whist-spillere :D

Tirsdag vaagnede vi igen op til rengvejr, men til gengaeld ingen storm, saa vi satte raskt kursen mod et vrag der ligger tre kvarters sejlads fra oen.

De tre musketerer klar til at udforske havet!

Der ligger flere vrag omkring Ilha Grande, men El Pinguino er det stoerste og bedst kendte.
Skibet er et gammelt panamansk fragtskib der sank i 1967, er lidt over 60 meter langt og 10 meter bredt, og ligger paa 18 meters dybde - saa vi havde alle mulighed for at dykke rundt inde i vraget!

Sigtbarheden var ikke fantastisk da der var en del stroem, men for os alle var det en kaempe oplevelse at dykke i et vrag for foerste gang.

En pufferfish (billeder er ikke taget paa vores dyk, men der var en del af dem).

Andet dyk var ved en lille oe taet ved vraget. Magnus skulle lave et search & recovery dive hvor han skulle finde et blybaelte som vores instruktoer havde smidt overbords - Magnus syntes aabenbart at denne opgave var lidt for let, saa han startede med at tabe sit eget blybaelte da han hoppede i vandet Begge baelter blev dog hentet op paa fornemste vis.

Revet omkring oen boed paa en blaeksprutte der gik til angreb, en lille moraene, soeeddekopper, og diverse fisk og muslinger.

En farverig musling - hvis man roerer ved traadene klapper den i da den tror at den har fanget noget (men det er bare dumme turister der driller)

Et fint dyk, der dog stadig var praeget af paen stroem og ikke saa god sigtbarhed.

Onsdag var det klaret op og vi kunne tage vores sidste dyk. Vores instruktoerer var super flinke, men ikke saa strikse som mange steder - gik ikke saa meget op i pressure groups og overfladeintervaller, og fiskene og dyrene skulle ikke observeres, men roeres og leges med.
Daniel der ejede shoppen levede paa rigtig brasiliansk maner - levede dag for dag, meget grinende, og tog fri en uge hver maaned for at besoege sin uruguyanske kaereste.

Foerste dyk fik vi svoemmet med et par skildpadder.

Aske og skildpadden.

Bagefter skulle Magnus tage sit deep dive for at faa sit certifikat - 34 meters dybde blev det til!
Til sidst havde vi cavedive - rigtig fede dyk hvor man blev noedt til at have styr paa sin boyancy hvis man ikke skulle sidde for meget fast

Magnus paa vej ind i en grotte.

Vi laante vores instruktoers kamera og fik leget godt rundt.

Aske der goegler rundt (og fik brugt sin luft paa halv tid )

Admiral á Rogvi med en soestjerne paa brystet og vand i brillen.

Magnus demonstrerer hvordan god bouyancy boer se ud!

Aske der oever en noedopstigning med vores instruktoer.

Efter vores sidste dyk gav Daniel os et lift paa sin baad til fastlandet, hvor vi blev inviteret hjem til ham til lidt snacks og drikkelse, mens vi udfyldte vores logboeger
Herfra tog vi taxa\bus til Sãu Paulo, hvorfra vi moedtes med Nikolaj og hans kaereste, der gav os et lift til Floreanopolis hvor vi befinder os nu (men den beretning maa vente til naeste gang )

Rasmus

Det kostede 30 kr. per mand at sejle til Lopes Mendes den foerste dag for at surfe i de vilde boelger. Det spraengte jo fuldtaendig vores budget, saa vi begav os ud paa en to en halv times gratis trekking over oen. Det skulle hurtigt vise sig, at trekkingruten ikke gik langs vandet, men tvaertimod over et hoejt bjerg...

Foerst lige et billede fra dagen foer hvor vi sejlede, med Magnus (jeg) staaende i stavenen:

yes sir!

Turen op var en smuk sti under skovens hoeje traer, over smaa vandfald og paa store sten. Den var daelens haard, men vi havde heldigvis taget 4,5 L vand med som vi hurtigt fik drukket.

Paa vej op ad den smalle, stejle sti i skoven...

Endelig naaede vi dog toppen og havde en fantastisk udsigt over bugten ved Ihla Grande.

Udsigten som ikke bliver spoleret af to svedige maend...

Vi naermede os den stoerste strand, Lopes Mendes, men inden kom vi lige forbi en lille laekker paradisstrand...
yes nu er der kun en halv time til destinationen!

Undervejs paa vores tur stoedte vi paa et gammelt nedlagt faengsel.

Her placerede man immigrerende europaere i en periode for at vaere sikker paa at de ikke bragte Cholera ind i landet. Ja se det kaldes flygtningepolitik!

Vi stoedte ogsaa paa denne lille sag:

´Er det en abe???´
Laeg forresten maerke til abens vedhaeng - de er kridhvide?? hmm...

Endelig naaede vi vores maal, Lopes Mendes.

Ready to surf - and crash hard!

Foerst dog lige en laekker posering af Rogvi i strandkanten med personlig brystholder Aske.

Og til slut Aske som dagen foer havde faaet meget ondt i naesen pga saltvand som blev hvirvlet ind under crashes paa board. Jamen hvad goer man saa - man taper da bare naesen til saa der ikke kommer vand ind:

Til info virkede det ikke det mindste, men flot var det da!

Haaber det gaar dejligt derhjemme, vi er igang med at dykke nu og tager torsdag mod Floreanopolis. Vi bliver med stor sandsynlighed koert fra Sao Paulo af en af mine gamle Venner Nikolaj og hans kaereste.

Magnus

Vi er nu paa Ilha Grande (den store oe). Her er tropisk fugtigt og varmt klima, med palmetraeer, hvide sandstrande, siesta og surfing. Fredag og loerdag tilbragte vi paa stranden Lopes Mendes som ligger ca. 6 km fra byen, Abraão, vi bor i. Man kan vaelge at sejle det meste af vejen til stranden eller trekke gennem junglen, hvor det anbefales at man bruger sko da der kan vaere slanger!!! Der er selvfoelgelig strande som ligger i forlaengelse af byen. Der mangler dog det vigtigeste ved disse strande, som Lopes Mendes har tilfaeldes med strandende paa Hawaii... Boelgerne!

Vi lejede et surf-board af en af de lokale paa stranden for 40 R$. Vores attitude var at wave surfing var saa let som at kloe sig i nakken... Vi tog fejl
Inden dagen var omme havde vi rifter paa arme og ben, irriterede naeser og oejne af for meget saltvand, Rasmus havde faaet boardet i hoved da en boelge kastede ham 3 meter op og derefter meget hurtigt ned i det oproerte vand og Magnus bloedte fra foden. Jahh saa skulde vi ogsaa lige betale for det oedelagte board, som manglede en finne og havde mistet noget af bagenden.

Dag 2 gik vi i gang med krum hals, fandt et nyt board af en ny saelger (jeg er ikke sikker paa den foerste ville leje os flere boards ) og kastede os ud i boelgerne. Nu gik det bedre... Men godt ville have vaeret en overdrivelse.

Billederne nedenfor er fra dag 2.

Rogvi som er lige ved at fange en boelge

Jeg (Aske) som rider en af de mellemstore boelger. Laeg isaer maerke til haandtegnene

Magnus vs. Boelge (foer kontakt)

Magnus vs. Boelge (efter kontakt)

Som sagt gik dag 2 bedre, men da vi aflevedede boardet havde det alligevel lykkedes os at lave en flaenge paa tvaers af boardet!! Saa ogsaa denne dag maatte vi slippe ekstra for lejen... Dumme gringos

Efter at have ventet paa klart vejr for at se den store Jesus statue (Cristo Redentor) saa det ud til at vejret var tilpas klart igaar til at tage op til statuen.

Man skal dog ikke lade sig snyde saa let, saa paa vej op til statuen begyndte skyerne at traekke op over bjerget.

Naa ja, man kan ikke vaere lige heldig hver gang - vi fik da set den store kolos paa lidt over 1200 tons.

Her er vi foran statuen med en gruppe vi har brugt en del tid med de sidste par dage - new zealaenderen Jamil, de canadiske kusiner Nathalia og Michelle og danske Simon:

..og fem minutter senere saa den saadan ud:

I dag har solen tittet lidt frem, og det blev fejret med en tur paa stranden (Ipanema, lissom i sangen)

Boelgerne er kraftige, men det er rigtig laekkert at bade her (de lokale kan sikkert huske gringoerne, der havde det meget sjovt med at vaelte rundt i boelgerne).

Her ses de tre musketerer foran Copacabana Palace - hotellet der i starten af 1900-tallet var med til at give stranden glamour.

Paa markederne finder man mange goeglede saelgere der har koebt et parti nonsens, og proever at saelge det til hvem der skulle vaere interesserede - tandboester, remote controls til diverse 80´er tver og som her - stumtjenere..

Bemaerk i oevrigt hvor godt vores pengekatte er skjulte..

I morgen tager vi fra Rio til Ilha Grande, en lille oe et par timers koersel sydvest fra Rio, som skulle vaere rigtig laekker. Vi er ikke sikker paa hvor god mulighed for adgang til internet vi har der, saa det er ikke sikkert at vi faar opdateret bloggen her saa ofte som indtil nu.

Det var alt for denne gang - haaber alle har det godt derhjemme!

Rasmus

Soendag aften havde vi to fede oplevelser hvor vi fik muligheden for at komme helt taet paa den brasilianske kultur.

Foerst kom en Capoiera klub paa besoeg paa vores hostel. De dansede og kaempede instenst med hinanden saa svedperlerne sprang. Derefter fik vi endda selv muligheden for at deltage kampene mod de veltraenede brasilianere. Aske gav dem kamp til stregen og det lykkedes ham endda at faa en af fyrene til at ryge paa roeven, med stor jubel fra alle paa hostel til foelge.

kl 24.00 satte en stor gruppe fra vores hostel kursen mod et kaempeparty i en Favela 45 min vaek i bil. En favela er et brasiliansk slumkvarter hvor de hverken har rent vand eller kloakering. Derfor var det med et sug i maven at vi traadte ud af bussen og blev moedt af haardtpumpede fyre i bar overkrop med store guldkaeder om halsen.

Efter en smuttur i VIP loungen bevaegede vi os ned paa det store dansegulv og blandede os med folkemaengden. Det viste sig at alle var enormt imoedekommende og accepterede fuldt ud vores gruppe af ´Gringos´. Fra en mixerpult styrede en DJ festen og holdt festen igang med brasiliansk salsa, funkdance og techno. Isaer pigerne gav den fuldt gas hvor de dansede med hinanden og rystede roev med brasiliansk manér. Mens os tre gutter forsoegte at foelge maengden med vores ´fantastiske´ skandinaviske moves.

Festen sluttede med et danseshow paa scenen, hvor en person ad gangen skulle battle mod hinanden i salsa. Det lignede dog mest en gang stripdans baade for maendene og pigerne. Denne opfattelse blev kun styrket af, at vaerten med en saks klippede mere og mere af pigernes kjoler.

Vi hoppede herefter ind i nogle minibusser og koerte fra favelaen i god behold efter en af de fedeste fester jeg nogensinde har vaeret til!

Magnus Avnstorp