Rejseblog fra Sydamerika

Fra Iguaçu tog vi en bus til Buenos Aires (BA) i Argentina. Man kan koere med forskellige klasser af busser i sydamerika. Bussen var af klassen cama (dansk: rum) og var dyrere, men ogsaa langt mere komfortabel end de andre bus-typer. Det var ikke vores hensigt at vaelge den dyreste, men vi var ude i daarlig tid saa der var ikke andre at vaelge imellem.

I Buenos Aires boede vi paa hostlet "Clan YMCA" som var fyldt med unge, glade piger og drenge, yoga-instruktoerer, professionelle flamingo-guitarister og saerlinge og smaa-autister som havde boet paa hostlet i over 6 mdr!? Der var derfor stort set altid fest og farver paa stedet Det var dog svaert at sove for den pulserende techno musik fra hostlets bar som laa lige over det dorm vi sov i, men vi fik tilgengaeld hurtigt mange nye bekendskaber

Her Shah, en engelsk oekonomistuderende, som vi brugte en del tid sammen med.

Den foerste dag gik vi let rundt i byen for at se os omkring. Der gik ikke laenge foer en lille skiloejet argentiner lokkede os hen til en snusket lille restaurent for at spise frokost. Vi fik alle sammen en koed platte. Det lyder jo paa sin vis som en udemaerket herre frokost... Det var det IKKE!
Retten bestod af et indtoerret stykke kyllingebryst, noget umiskendelig oksekoed hvor 90% var fedtrand, faare nyrer og testikler og en blodpoelse

Vi kom forbi "The Pink Palace" som er en meget kendt bygning i BA. Man skulle dog bruge sin fantasi for at se den var pink, den var mere orangebrun... Hvad ved jeg jeg er jo farve blind

Her staar vi foren af palacet og en gammel sjov mand proever paa at saelge os pap-bogmaerker med stjernetegn paa. Normalt er det ikke noget for mig, men han ramte aabenbart et oemt punkt, for lige pludselig havde jeg koebt et ubrugeligt stykke pap hvor der stod skrevet med sirlige neon-farvede bogstaver "CANCER".

Vi kom forbi et marked med toej primaert for piger, smykker, hatte, mate-kopper (en form for te-kop) og andet ragelse. Da Rasmus manglede et par cowboybukser og jeg en paen skjorte blev vi haengende i nogle timer (dog i butikkerne med herretoej.. ).

Og hvem sku have troet det - paa markedet moedte vi ingen ringere end selveste Kim Larsen!

Magnus og Rogvi var ellevilde for at komme paa en natklubben "Pacha", som er en kaede af natklubber i en raekke storbyer rundt om i verden, hvor det virkelig sneer. Jeg var nu lidt flad og valgte at bruge aftenen paa hostlet med nogle Bob Dylan sange paa en ustemt guitar mens et par sumpede backpackers roeg noget fniseurt, laeste lidt skoenlitterat, drak en oel i baren og kyssede lidt paa en backpacker toes...

Magnus og Rogvi havde ogsaa haft en fantastisk aften paa Pacha, med drinks, pulserende lys, house musik og havde bogstavelig talt danset til den lyse morgen.

Klubben laa taet paa BA´s lufthavn, saa flyene floej taet over terrasen, mens solen stod op over byen!

Om soendagen ville de 2 fodboldtosser (Magnus og Rogvi) til Boca Junior kamp, saa det gjorde vi (naesten helt uden at de behoevede tvinge mig.. ).
Klubben skulle vaere en af de bedste i Sydamerika til at pleje nye talenter og skabe dygtige fodboldspillere, som saa senere rejser til europa for spille mod de store drenge.

Maradona blev f.eks `skabt´af Boca, og klubbens fans hylder ham stadig ekstremt.

Kampen var paa udebane mod aerkerivalerne "San Lorenzo" som laa paa en delt andenplads i den lokale liga med Boca Juniors. Da vi havde taget afsted med hostlet bestemte vi ikke saa meget hvor vi kom til at sidde saa vi blev baenkklet paa san Lorenzo siden. Stadion var fyldt, stemningen var god (ikke lige saa euforisk som i Rio, men en del flere mennesker) og holdene spillede en del bedre end dem i den brazilianske lige. Kampen endte 1 - 0 til San Lorenzo.

Mig og Rogvi (som aabenbart synes kampen var sindsoprivende spaendende )

Om tirsdagen tog vi med et par af gutterne fra hostlet til den gamle bydel La Boca i BA. Denne bydel bliver tit forbundet med BA da der her er utrolig mange flotte, farverige huse. Tilbage i 1920érne kom en del emmigranter fra Italien og Spanien til denne bydel. Det var primaert soeens folk og da de ville male deres huse brugte de bare resterne af det baadsmaling de havde tilbage og det er aarsagen til de mangle spravlede farver. Det er et fattigt kvarter og Lonely Planet anbefalede at man blev paa de mere turistede hovedveje for ikke at blive roevet.

Restauranterne aabner generalt ret sent i BA da de lokal er vant til at spise aftensmad kl 10-11 stykker og det tog vores maver nogle dage at vende os til. Her ser vi nogle billeder for en hyggelig lille Japansk restaurant, hvor vi endnu en gang gav os i kast med den sydamerikanske sushi:

Rogvi med Miso suppe.

Med venlig hilsen Aske