Rejseblog fra Sydamerika

Efter vores fabelagtige tur til Galapagos floej vi tilbage til Ecuadors Hovedstad, Quito. Byen er behagelig, indbyggerne er imoedekoemmende, og det er halvt saa dyrt som paa Galapagos - hvilket vores skrantende budget havde godt af...

Vi havde tidligere talt om hvor smukt det kunne vaere, at se sit navn paa et skilt naar man blev modtaget i lufthavenen - og pludselig var det der! Hr. Rogvi's navn stod med store bogstaver - vores rejsebureau havde arrangeret afhentning i lufthavnen. Ja ja da, De tre musketerer er blevet store kanoner!

Aftenen brugte vi paa at slappe af og forsoege at loese vores pengeproblem. Da faldt valget selvfoelgelig paa Quito's "Plaza Casino". Med vores skarpe skandinaviske hjerner havde vi jo tidligere tjent godt med dollars paa Casinoer - saa hvorfor ikke proeve at goere det igen?
Selvfoelgelig endte vi alle med at gaa derfra med vaesentlig faerre penge paa lommen...

Naeste dag tog vi rundt i Quito, som er en flot by liggende i 2850 meters hoejde:

Som i Rio D'Janeiro findes i Quito ogsaa en skytsengel som vaager over byen.

Vi kom ogsaa forbi en flot katedral:

Samme dag tog vi forbi vores rejsebureau "Zenith Travel" for at hoere om Venezuela. Her erfarede vi at Zenith Travel havde specialiseret sig i Gay Travel Tours... Blandt andet tilboed bureauet Exclusive Lesbian Cruises til Galapagos... - vi takkede for ikke at vaere endt paa et af disse! Dertil undrede Aske og jeg os over, om Rogvi mon havde haft skumle skumle planer da han bestilte rejsen hjemmefra...???

Naeste dag tog vi til "La mitat del Mundo" (Verdens midte), som ligger 1,5 time udenfor Quito. I 1979 udregnedes praecis hvor ekvator laa, saa her skulle da bygges et monument! De regnede ikke desto mindre 240 meter forkert, men det skulle ikke hindre de tre muskterer i et hurtigt visit:

Fiskesmoothie!!!

Her stod vi altsaa ud fra 1979's opfattelse paa baade den nordlige og sydlige halvkugle:

De nu veltraenede vikinger fortsatte deres akrobatiske parkour/caboiera-linje fra Machu Picchu...!

Herefter gik vi de 240 meter syd til den aegte ekvator, som nu til dags er udregnet med amerikansk militaer GPS. Her kunne man udfoere forskellige eksperimenter angaaende equator.

Blandt andet blev jordens corioliskraft testet, ved et kar fyldt med vand, hvor proppen blev trukket ud. Her kunne ses, at paa selve ekvator loeb vandet lige ned. Syd for ekvator opstod en spiral som loeb med uret, mens spiralen nord for ekvator loeb mod uret! Der var her tale om det samme kar - stillet paa samme maade, og kun flyttet ca. 3 meter nord eller syd for equator!

Saa vidt vi ved paavirker jordens corioliskraft kun store vejrsystemer, og da slet ikke et lille vandkar som flyttes 6 meter til den anden side af ekvator??? Men det var aabenbart tilfaeldet??? Paa "Wikipedia" og i "Lonely Planet" staar der det samme...

Isaer troede vi ikke paa det, da de i "Mythbusters" paa TV3 havde aflivet denne myte ved at skylle ud paa et toilet... Mythbuster's er jo to meget serioese folk maa i forstaa!

The real deal - nu med forskellige himstergimster til tests...

Dertil skulle tyngdekraften, som paa ekvator traekker direkte nedad goere det nemmere at placere et aeg paa et soem. Det lykkedes os alle at genemfoere. Her ses Rogvi:

Guiden tog os ogsaa igennem en lille tour, hvor vi hoerte om Ecuadors Amazonas (som vi jo desvaerre ikke naaede denne gang, buhu):

Et stk lille anaconda og edderkopper...

I amazonas junglen blev indtil for faa aar siden (og bliver det sikkert stadig) lavet skrumpehoveder af menneskerhoveder! Det bliver oftest gjort af en fjende eller af en aeldre person, som opfattedes som staerk eller magisk. Ved at have denne persons hoved med sig, var det en slags skytsengel.

Her vises hvordan man laver skrumpehovedet:

Og resultatet, skrumpehovedet bliver ligesaa stort som den paagaeldende persons knyttede haand:

For at overleve i regnskoven skal man besidde faerdighederne i pusteroer med giftpile. Saa det skulle vi da proeve at skyde med!

Aske var dog den eneste som fik den famoese aere at kunne blive hoevding - da han var den eneste som ramte maalet.

Andre ramte bare helt ved siden af maalet...:

I Ecuador er det en stor kunst at kunne vaeve et flot taeppe. Her uddannes drengene til at vaeve...

Saa er jeg mere til den danske version, hvor drengene uddannes i at vaeve mundaevl...

Efter touren besluttede vi os for at proeve en af Ecuador's specialretter...

soede soede marsvin...

Aske kaeler for en soed lille een af slagsen...

Saa skal de da paa grillen...!

Jeg smager paa varerne...

Til alle dyreelskere som nu hader os grueligt, skal det siges at marsvin er en meget normal spise i Ecuador - og at de smager fortraeffeligt... Dertil var raekkefoelgen af billederne ikke helt korrekt. Vi saa ikke marsvinene inden vi spiste dem. Derimod saa vi dem bagefter og blev helt forargede og kaelede med de smaa stakler, hvis skaebne vi kendte til. Derefter skyndte vi os hjemad med en lidt daarlig mavefornemmelse over at have spist kaeledyr...

Nu er vi taget til Ihla Magarita i Venezuela hvor vi nyder den sidste uge paa sandstrandende og under palmerne, inden det gaar hjemad.

Dette er mit sidste indlaeg. Haaber I har nydt at foelge vores fantatiske rejse og synes det har vaeret spaendende og godt - ogsaa selvom vi spiser marsvin!...

knus og kram
Magnus

Vi har nu endelig faaet fremkaldt vores undervandsbilleder fra snorkel-turene paa baad-cruiset og fra de 4 dages dyk paa Galapagos. Kameraet var en aeldre model, som Magnus havde faaet lov til at laane af sine foraeldre. Billederne som er taget ved ringe sigtbarhed og daarlig belysning (primaert paa vores dybere dyk) kan derfor vaere en smule uskarpe.

Paa baadcruiset havde vi en hel del snorkelture, men det vil blive en lang og noget kedsommelig beskrivelse at skrive om de enkelte ture. Saa istedet for I her et lille potpourri af de flotteste snorkel-billeder:

Meget grim fisk, med bule i hoved.

Der var green sea turtles stort set hvert sted vi snorklede. Det er store, rolige skildpadder, som med ganske faa og langsomme bevaegelser kunne svoemme hurtigere end vi kunne!?

Magnus og skildpadde.

Aske og skildpadde.

Rasmus og skildpadde.

Vi snorklede i en lille lagune med soeloever under os.

Her ser vi Magnus og en af ungerne.

Rasmus og soeloeve.

Nysgerrig soeloeve svoemmer saa taet paa at kameraet ikke kan stille skarpt.

Der var utrolig mange fiskearter hvor vi snorklede. Her ser vi en stime kirurgfisk med de karakteristiske 3 hvide prikker paa hver side. Prikkerne er skarpe som en skalpel - heraf navnet.

Undervandskameraet kunne ogsaa bruges overvand:

Her er Rasmus og jeg (Aske) lige kommet op efter den famoese snorkeltur hvor jeg ramlede ind i koralvaeggen.

De 3 musketerer og deres maskot, en galapagos pingvin.

Vi havde 4 dage med dyk paa Galapagos - et foer cruiset med selskabet Albatros og 3 efter cruiset med Silberstein.

D. 28. Maj dykkede vi med det lille dykkerselskab Albatros ved oeen Floriana.
Her havde vi 2 dyk. Et ved Cormorant Point og et ved Champion. Gruppen bestod af 10 personer og en dykkerinstruktoer. Manden var sikkert en udemaerket dykker, men han havde ikke skyggen af lederevner eller gennemslagskraft saa som instruktoer var han ringe. Det endte med at det var 3 midaldrende italienske maend som ledede dykket.

Tigeraal. Laeg maerke til det karakteristiske moenster paa aalen.

Sting-rayen har en pil med gift ved halen. Det er et relativt fredeligt dyr som kun bruger sin brod til forsvar fx ved at traede paa den i strandkanten eller lige som Steve Earwin, samle den op med de bare naever og give den en god shaker!

Sting-ray.

6
Her ser vi en lille white tip reef shark. Arten er meget fredelig og naesten helt nuttet sammenlignet med de andre hajarter der er paa oeen.

2 white tips gemmer sig under en koralklippe.

Black sea turtle.

Da udstyret virkede noget gammelt og instruktoeren var en kegle valgte vi at skifte til selskabet Silberstein ved de resterende dyk paa oeen.

D. 6. Juni dykkede vi ved Mosquera island. Dykkerspottene hed Mosquera og El Cahal.

Koralvaeg med soepinsvin.

Da sigtbarheden var mindre god blev en del af billederne den dag ubrugelige.
Vi fik dog 2 gode billeder af hajer:


En black tip reef shark hale.

Ca. 2,5 meter lang Galapagos haj.

(laant billed) Her ses en Galapagos haj og man kan se hvorfor den kan forveksles med den meget aggressive hvide haj, som dog ikke findes paa Galapagos.

Vi saa ogsaa en stime paa 8-10 spotted eagle-rays

(laant billede)

Den 7. Juni dykkede vi ved Beagle rock.

En lille moraene.

I frokostpausen var vores hollandske dykkerinstruktoer Jan ude at snorkle. Lige pludselig kunne vi hoere ham raabe at vi skulle skynde os ud til ham. Han havde faaet oeje paa 2 manta-rays paa ca. 5 meter stoerrelse!!

Ordet "manta" er spansk og betyder taeppe. Rokken har faaet dette besynderlige navn da den kan blive op til 7 meter lang fra vingespids til vingespids og paa den maade ligne et kaempemaessigt taeppe.

Paa vores billeder er det svaert at se hvor store disse dyr er saa jeg har laant et lille billede

D. 8. Juni dykkede vi ved Gordon rock.
Vi havde nu allerede haft 6 dyk uden at se de freaky udseende hammerhajer De skulle vaere overalt omkring Galapagos, men hvor var de dumme fisk??
Gordon Rock skulle vaere den bedste mulighed for at se dem, da der her er meget kraftig stroem som er hajernes ynglings habitat. Stroemmen skylder hurtigt meget vand gennem gaellerne, som er noedvendigt for at hajerne kan faa daekket deres ilt behov.
For at faa lov til at dykke ved Gordon Rock kraevedes det at man havde en hel del erfaring og ekspertise, da det er et relativt svaert dyk med meget stroem. Vores hollandske instruktoer Jan havde dog set hvad vi kunne og gav os groent lys

Det foerste dyk saa vi ingenting ud over smaa fisk, vand og sten!? Det kunne ikke vaere rigtigt - ingen hammerhajer paa 7 dyk. Jeg kan roligt sige at vi var ved at blive en smule bekymrede for ikke at for dem at se overhovedet.

Andet dyk ved Gordon Rock og dermed ogsaa det aller sidste paa Galapagos...

Hurra! Endelig saa vi hammerhajer. En flok paa 4-5 hammerhajer svoemmede roligt mod stroemmen paa ca. 25 meters dybte, meget naer ved os. Meget fantastisk oplevelse.

Vi fik ved dette dyk ogsaa set nogle soeloeve hunner, som fangede fisk!

Efter dyk som har varet lang tid, eller hvor man har vaeret dybt, skal man lave et 3 min. safety stop paa 5 meters dybte (faktisk ogsaa et paa 15 meters dybde hvis man har vaeret super langt nede). Paa den maade faar man udaandet noget af den nitrogen man har ophobet i blodet og undgaar dykkersyge.
3 minutter er ikke lang tid, men for 3 goeglere som os kan det foeles som en evighed. Vi fandt derfor paa mange sjove ting som fx at slaa sten, saks, papir eller tage billeder af hinanden som laver spas:

Rasmus laver luft-ringe.

Aske

2 fede han-soeloever.

Da vi nu har under en uge af vores utrolige, fantastiske og oplevelsesrige tur tilbage bliver dette mit sidste bidrag til gruppens blog. Jeg haaber I har fundet mine skriblerier underholdende...

Love Aske

Naeste morgen startede vi med at sejle mod lufthavnen, smide de canadiske og hollandske par af, og fik 5 nye passagerer om bord - saa udover de to aeldre hollaendere fik vi et hollandsk par (hvor manden 24/7 opfoerte sig som klassens klovn), en pensioneret argentinsk laege, en 25-aarig engelsk flyingenioer og en belgisk revisor, saa vi var efterhaanden en noget broget, men lystig, forsamling

Vi sejlede herefter til Mosquera Island, til hvad vores guide betegnede som en 'sea lion kindergarten'. Vi fattede ikke helt hvad han mente, indtil vi naermede os land.

Da vi lagde til, samlede 10-15 babysoeloever sig straks omkring baaden, og begyndte at lege omkring den.
De var meget interesserede, og begyndt at bide i en af hollaendernes shorts!

Vi fik dog viftet dem vaek, da moderen nogle gange ikke vil genkende ungen hvis den lugter for meget af hollaender.
Hvis man viste for truende adfaerd, kom fatte dog og beskyttede ungerne:

Cesar fortalte igen meget entutiastisk om dyrenes 'corpulation, corpulation, corpulation'. Hvor flere af fuglene er monogame, har hver soeloeve-alfahan omkring 40-50 hunner - paa hver oe han besoeger og bestyrer! Vi blev hurtigt enige om hvilket dyr vi vil genfoedes som..

Vi snorklede herefter med soeloeverne, der var enormt legesyge (og holdt os i behoerig afstand fra hannen, der med sin kampvaegt paa smaa 300 kilo nok kunne saette selv en standhaftig viking ud af spil :-))
Nu har vi jo forsoegt med skiftende held med surfing, men det kunne vaere vi skulle laere noget af soeloeverne, der lystigt brugte boelgerne i braendingen til at surfe

Om eftermiddagen besoegte vi Santa Fé Island, der ogsaa er befolket af mange soeloever.

De laa og slaengede sig paa stranden, og fladede ud paa traestammer.

Udover soeloeverne er Mosquera ogsaa kendt for sine landiguaner, der lever af den kulinariske oplevelse toerre blade..

Efter at have snorklet med soeloeverne tog vi mod Santa Fé island. Hvor Mosquera er kendt for sine landiguaner, er Santa Fé kendt for sine sorte marine iguaner. Iguanerne er langt fra bange for mennesker, og poser gerne for kameraet

Naeste morgen startede vi med at sejle til Punta Suarez, der er mere kendt for sine fugle - her en Galapagos Hoeg:

I modsaetning til blue-footed boobier er deres faetter, Nazca boobier, lidt mindre wack, men ogsaa det kedeligere at se paa.

Paa oeen lever desuden er stort antal albatrosser. De er imponerende fugle, med et vingefang paa naesten 2.5 meter!

Albatrosser kan 8 forskellige dancemoves (bl.a. faegte med naebbet og vifte med vingerne), som de oever sig paa med flere forskellige partnere. Efterhaanden indsnaevres partneren dog til en enkelt og moenstrene indsnaevres, saa albatrosserne herefter har en partner for livet, som de danser en unik dans med :-)

Naer albatrossernes reder findes der saakaldte blowholes, hvor boelgerne faar en gejserlignende effekt naar de rammer kysten.

Vi lagde an ved en af Galapagos kendte farvede strande, denne gang en groen strand. Bag ved stranden laa en lille grumset soe, hvor nogle af oeens 40 flamingoer havde slaaet sig ned.

Da vi kom tilbage fra flamingoerne, cirklede 5-10 fregatfugle omkring nogle smaa huller paa stranden.

Vores guide skraemte dem vaek, og nede i hullet fandt vi ud af hvad fuglene havde vaeret saa interesserede i - denne lille, skraemte ven:

Vi fik hjulpet den lille skildpadde ud i havet, hvor den forhaabentligvis overlevede, og faar et godt liv paa 150 aar.

Naeste morgen vaagnede vi op til det fineste turkisblaa hav, ved Isla Bahia :-)

Paa Isla Bahia ligger et primitivt postkontor, som har eksisteret siden midten af 1700-tallet. Konceptet er simpelt - man laegger et brev/postkort, og venter paa at der er nogen der kommer forbi der skal hjem til et sted taet paa, som saa kan tage kortet med.

Der laa et enkelt postkort til DK som vi bringer med os hjem. Bagved det ubemandede postkontor ligger nogle huler som vi gik paa udforskning i. Vi havde 4 fesne lommelygter med til 10 personer, saa vi stavrede os frem i moerket - i den bagerste del af hulerne kommer havvandet ind, og man kunne svoemme gennem resten:

Herefter sejlede vi til Corona del Diablo, hvor noget af oeens fineste snorkling findes. Vi snorklede med havskildpadder, barracudaer, kaempe fiskestimer, og en blanding af white-tip og Galapagos hajer.
Paa et tidspunkt begyndt en hajerne at cirkle under os, og gik til angreb paa en fisk. Vores guide var meget forundet over at hajen begyndte at spise ved hoejlys dag - indtil vi kom op i baaden, og saa Askes skulder:

Under en gentlemanredning af en piges svoemmefod, havde han skrabet skulderen mod en klippe, og hans blod gjorde hajerne aggressive (omend de stadig ikke var interesserede i os, men i fiskene).
Arret giver nu anledning til vilde hajhistorier fra de syv have, til at charmere pigerne :-)

Eftermiddagen boed paa et sidste oebesoeg, hvor vi mest chillede paa de laekre strande

Sidstedagen boed paa et besoeg paa endnu en skildpaddefarm - denne gang fik vi lov til selv af give den som skildpadder

Efter dette blev vi sat af i byen (Puerto Ayora), hvor vi lejede en lejlighed af vores guide Cesar, og gjorde klar til at indtage Galapagos' undervandsscene - men mere om det naeste gang :-)

Knus, kys og lovs Rasmus

Den 27. maj floej vi fra Quito (Ecuador) 1000 km laengere mod vest, ud i Stillehavet for at finde Darwins oenskeoer. En professor i biologi fra University of Roosevelt, New York underholdt os under flyveturen. Han havde hvert aar, 25 aar i traek besoegt Galapagos og stoedte paa noget nyt hver gang - saa vi kunne bare glaede os!

Oerne er skabt af vulkaner, hvor flere stadig er aktive. Derfor vokser oerne konstant, mens flere mindre oer opstaar. Oerne har vaeret isolerede i tusinder af aar fra resten af verdens kontinenter. Forskellige arter af fugle og landdyr er kommet til oerne, men ingen egentlige rovdyr. Dette har medfoert, at de mest besynderlige gener er overlevet paa oerne og dyrene er blevet stoerre og federe uden nogen naturlig selektion. Dertil er dyrene ikke det mindste bange for mennesker, da de ingen naturlige fjender har - saa man kan komme helt taet paa...

Vi skulle i 8 dage se naermere paa disse oer ved et baadcruise som sejlede rundt imellem oerne, med tilhoerende dingy saa vi kunne komme i land og se dyrene helt taet paa.

Den foerste dag paa baadcruise var vi paa oen Santa Cruz, hvor vi saa Darwin Research Center:

For at sikre de 11 forskellige kaempeskildpaddearters overlevelse indsamles aeg fra de forsekllige oer. Herefter udklaekkes de i varmeskabe og holdes paa centret i 4 aar inden de igen saettes tilbage paa deres respektive oer. kaempeskildpadderne er maerket med nummer og farve efter oprindelsessted og alder.

Uheldigvis er der kun et eksemplar af den 11. art tilbage. Han ses ovenfor og hedder George og er omkring 150 aar gammel. De 11 forskellige arter kan ikke parres med hinanden - saa arten vil uddoe med Georges sidste udaanding. Dog havde han to hunskildpadder til at opvarte ham, saa hans sidste dage bliver ikke saa skidt endda

Vores guide Cesar imellem to aeldre landskildpadder

Her ses Aske ved siden af en hanskildpadde (En saddelart - og nej jeg kan ikke den specifikke). Krabaterne vejer omkring 250 kg og er over 100 aar gamle...

Galapagos er ogsaa kendt for deres Lava Lizards:

Dette er et forvokset firben, som kan blive op mod 30 centimeter og findes i forskellige farver.

Dertil findes paa oerne Galapagos Iguanas, baade land og vandarten:

Ovenfor et eksempel paa landarten.

Anden dag kom vi til Bartolome Island hvor vi stoedte paa naturen uden menneskelig indflydelse for foerste gang - hvilket var helt fantastisk! Stranden var kridhvid, vandet tyrkisblaat, solen skinnede, mens maerkelige krabber og iguanaer kravlede rundt paa lavaklipperne. I vandet svoemmede legesyge soelever omkring dingyen og over os floej maerkelige kaempefugle rundt...

Vandiguana paa stranden kigger interesseret op paa fotografen efter en svoemmetur.

ung soeloeve staar og siger "Baaah baaaah" i vandkanten...

Soeloeverne var ufatteligt dovne og laa rundt omkring paa klipperne og slikkede sol. Her ses en med Rogvi lige ved siden af.

Sally Lightfoot krabbe, som der findes i meget stort antal paa alle de forskellige klipper.

Iguana sidder og samler varme fra solen paa de sorte lavaklipper. Det er et koldblodsdyr og er derfor utrolig dovent i den staerke sol.

De 3 musketerer. En meget speciel og superior art som har ufattelig svaert ved at uddoe. I baggrunden ses vandet og de store boelger som konstant slaar ind over oerne.

Pelikan letter fra en klippe lige ved siden af os.

Fregat fugl flyvende over os paa oen. Vingefanget er paa 2,3 meter og fuglen har en karakterisk roed saek som den kan puste op for at imponere hunnen. En af de imponerende ting som virker fuldtaendig ligegyldigt evolutionsmaessigt.

Om aftenen sov vi paa baaden "Rumba", hvor der ogsaa var 6 andre passagere. Der spillede vi kort, saa DVD, laeste og spillede guitar og slappede af efter dagens flotte indtryk:

Den tredje dag gik begge motorer selvfoelgelig i stykker, saa vi saa naermere paa bartolome Island og James Island...

Bartolomes karakteristisk kendetegn er "Pinnacle Rock". Vi kunne ikke begribe hvordan klippen var kommet til at se saadan ud og havde loesnet sig fra resten af oen. Det var der dog en helt naturlig forklaring pa: Foer og under 2. verdenskrig holdt den amerikanske flaade oevelser paa Galapagos oerne. Og denne havde altsaa skudt til maals efter klippen - som saa tilfaeldigvis kom til at se saa karakteristisk ud... Stakkels Galapagos oer... ups USA...

Hold kaeft et par vikinger der er kommet til Galapagos!

Paa Bartolome Island saa vi nogle af de meget faa pingviner som bor paa galapagos. Guiden Cesar var helt oppe og koere - det er aabenbart meget sjaeldent at se saa mange af de 1500 stks der findes paa galapagos samlet.

Pingvinerne var mere sky end resten af dyrene paa oerne. Fx denne pingvin som skyndte sig at vandre tilbage til sin hule. Det er den eneste pingvinart paa den nordlige halvkugle og den mest sjaeldne art i verden.

James Islands graense ud til vandet var overgroet med mangrove hvori pelikanerne havde redder:

Hejren er ogsaa naaet til galapagos:

Naer oen stoedte vi for foerste gang paa bluefooted boobies!

Hanfuglen imponerer hunfuglen med sine kaempe blaa foedder...

James Island bestod af en speciel form for lava som er 750.000 aar gammel. Denne har lavet helt specielle formationer, hvor der ikke gror nogen vegetation:

Fjerde dag kom vi til Seymour Island som havde en enorm samling galapagos Fugle. Her en lille serie med vores yndlings klumpedumpe Bluefooted Boobie:

Her ses hannen og hunnen under parringslegen. Hannen forseoger at imponere hende med en vraltende dans og ved at sprede vingerne ud... Hunnen er ikke tilfreds og giver hannen en omgang med naebbet og flyver derefter vaek. Stakkels klumpedumpe...

Dertil saa vi mange fregatfugle. Den foerste toerrer sine vinger. Den naeste havde pustet sin roede bug op:

Og ja det er rigtig gaettet - fregatfuglen puster sig op for at imponere hunden for at ende med "corpulation corpulation corpulation", som guiden Cesar med stor begejstring udbroed hver gang han havde mulighed for det...

Vi stoedte ogsaa paa een styk doed lobster:

Og en stolt stor hanlandiguana:

Og en noget mere gnaven landiguana, som langsomt men sikkert proevede at angribe os:

Til slut stoedte vi paa flere soeloever hvor isaer een havde faaet en god idee. Den traengte til skygge og lagde sig derfor mageligt til rette langs traestammen:

Saa er det slut med part 1 af galapagos cruise... Glaed jer til part 2 hvor vi kommer taet paa flere maerkvaerdige dyr!

Knus og kram
Magnus

Hej allesammen. Lad mig starte med at sige jeg er ked af at vi ikke har skrevet noget foer paa bloggen, men vi i den sidste uge ikke har vaeret i naerheden af internet (forklaring foelger i naeste blogindlaeg).

Vi ankom til Quito i en af de saedvanlige skrammel-busser uden aircondission, froensede saedder som havde revet sig loes og med prustende, smaafjertende, overvaegtige peruvianske madammer. Heldigvis var det en kort koeretur fra Mancora paa soelle 19 timer og man kunne altid nyde den uforsaaelige spanske "giro 413" ligende pop, som tordnede ud af et par skrattende hoejtalere.

Rundt om Quito er der en del hoeje bjerge og brusende floder. Vi var rimelig hooket paa at bestige Cotopaxi da dette bjerg boed paa barske vejrforhold, smuk udsigt og massere af sne.

Peaken laa i 5.897 meters hoejte og da ingen af os var aklimatiserede maatte denne adventure maettede plan droppes Der var heldigvis andre muligheder for at faa pulsen lidt op og adrenalinen-spejlet til at stige Riverrafting i en svaerhedsgrad 4 paa en flod i naerheden af Otavalo - yes sir!

Til moedrene: Sikkerheden var fin og som bevis kan man her se os proever hjelme og redningsvaeste.

Det klassiske gruppebillede inden turen. Gruppen bestod af 2 guider, et ungt canadisk par, en fransk pige og os.

Derefter skulle vi laere nogle faa kommandoer inden det gik loes for alvor, som for eksempel ro baglaens i den ene og KUN den ene side, ro kraftigere og kast dig ned i baaden!

Da der havde vaeret et voldsomt regnvejr dagen forinden var floden kraftigere og flowet hurtigere, saa turen der normalt tog 1,5 time blev estimeret til 45 min. Svaerhedsgraeden gik derfor ogsaa fra 4 til 4+, eureca eureca

Her er vi saa afsted.

Vi sad paa kanten af gummibaaden og holdt krampangtig fast ved at saette foedderne i spaend. Det vivlende vand skyllede indover baaden og jeg fandt ved denne lejlighed ud af at mit ur ikke er vandtaet Det var en super fed tur specielt naar baaden blev skudt en meters penge op i luften og man kunne maerke at den eneste kontakt man havde med baaden var ens fastlaaste ankler. Der gik dog heller ikke lang tid foer den canatiske fyr faldt i floden og kom i klemme mellem baaden og en stor sten, men der skete ikke noget alvorligt ud over de "psykiske" men. Fyren var ikke den hurtigste knallert paa molen og uden at lyde alt for sexistisk roede han som en teenage toes. Hans kaereste var ikke meget bedre, da hun ikke forstod kommandoerne saa det var ca. fifty/fifty om hun roede forlaens eller baglaens!?? Disse 2 uslinge af et par blegfede, landkrabbe canadiere blev aarsagen til at guiderne valgte at stoppe raftingen paa halvvejen

Vi havde afleveret vores flipfloppers til driveren, saa den smertefulde og uforudsete/uoenskede gaatur gennem en naaleskov var lige prikken over i´et...

Om eftermiddagen gik vi paa marked i Otavalo og fik koebt en masse goegl og lidt gaver. Ecuador er kendt for deres production af hatte og jeg fik mig endelig en ny gringo hat. Her ser vi hatten placeret coket paa hovedet af gangsteren "baby-face"

De oevrige dage gik med almen hygge, saasom guitar-spil, Indianer Jones 4 biff tur, en tur til frisoeren med der tilhoerende gammeldags barbering med rave-kniv, en tur paa casino og spaseretur i den gamle bydel hvor vi fik set en masse gamle bygninger og flotte katedraler.

Lige nu befinder vi os paa Galapagos, hvor vi lige er kommet hjem fra 7 dages cruise... Men som sagt mere om det naeste gang!

Love Aske